Hvem er vi?

By Brandt er en virksomhed bestående af mor og datter, Marianne og Johanne, som sammen elsker at udfolde sig kreativt.

Vi har tilbragt rigtig mange timer sammen, hvor vi har fordybet os i forskellige kreative projekter. Vi fik ideen til at opstarte en hobbybaseret virksomhed sammen i efteråret 2023, da vi så et opslag om et lille julemarked i lokalområdet, som vi deltog på, hvilket ledte til mange positive ord og bemærkninger om vores kunst. Hurtigt derefter begyndte vi at poste vores forskellige kreationer på instagram, hvor flere begyndte at følge med og vi fandt efterhånden mange flere kunsthåndværkmarkeder at deltage på. Siden da er vores interesse for vores univers kun blevet større.  

I starten lavede vi kun linoleumstryk og syede accessories, men i takt med at flere begyndte at følge med, blev vores interesse også bredere. Derfor blev interessen for håndlavede smykker også til. 

Nu er det primært Marianne (mor) der fordyber sig i linoleumstryk og Johanne (datter) der kreerer de håndlavet smykker. 

Vores primære formål med vores lille unikke univers er at kunne være kreative og udvikle os sammen hver dag, men vi synes også det er vigtigt at alle skal have mulighed for at få/komme i besiddelse af noget unikt håndværk.